Kari

Barbarianess

Description:
Bio:

Kari er en Babarian født i de nordlige område af Thuland, et barsk naturområde. Hendes far var en Huskarl hos en Lord og Kari voksede op med sine forældre og en lidt ældre bror. Familien og den Lord de var tilknyttet tilbad stadig de gamle Guder. Kari er vokset op med den gamle religion, men er ikke specielt troende (hun er heller ikke interesseret i The true Faith). Kari er i starten af 20-erne. For et par vintre side døde Karis mor af lungebetændelse og for et års tid side omkom hendes far og hendes bror i et krigstogt. Der var således ikke så meget der holdt hende tilbage i det landområde hvor hun var vokset op, og samtidig blev der mere pres fra hendes omgivelsers side om at hun skulle gifte sig… Kari rejste derfor mod syd, både for at komme væk, men også for at følge den nysgerrighed og eventyrlyst hun altid har haft.

Kari er vokset op under rimelig beskyttede forhold idet hun altid har gået i søvne og forældrene derfor har ville beskytte hende mod at komme i problemer om natten. Hendes tendens til at gå i søvne har også betydet at hun bestemt ikke er et morgenmenneske og har brug for noget tid efter hun er vågnet før hun kan komme i gang. Selvom Kari blev trænet ligsom sin bror, tog hendes far hende ikke ligeså ofte med på jagt eller i krig som broren (nok pga hendes tendens til at gå i søvne). Hun har altid været nysgerrig og kunne finde på at liste efter sin far og bror for at finde ud af hvad de lavede på længere ture. Hun lærte således rimelig hurtigt at klare sig selv i det fri. Ind imellem kunne hendes nysgerrighed og impulsivitet give hende problemer, men hun blev samtidig beskyttet af sin far og sin storebror. Så hvis hun fik provokeret nogen eller spurgt til noget der ikke angiv hende lagde far eller storebror sig imellem og forsvarede hende. Hun er således vokset op med at man i en familie beskytter hinanden. Dette er hos hende blevet udvidet til ikke kun at gælde familie, men også til den “familie” hun selv har “valgt”.

Kari er en rimelig køn ung kvinde, men gør ikke så meget ud af sit udseende. Hun har kraftigt stridt kastanjebrunt hår, som for det meste hænger ned over hendes ansigt. Er det nyredt fremstår det bølget med et rødt skær (men det er det sjældent). Hun har tit håret samlet i en sjusket hestehale men totter falder altid ud og hænger ned over ansigtet. Hun har grønne øjne og bleg lidt fregnet hud. Da hun er en stærk pige er hun forholdsvis kraftig bygget, men slank og almindelig af højde. Tøjmæssigt er hun praktisk anlagt og går generelt ikke op i materielle ting. Hun er glad for gode våben, men det er udfra om de er brugbare og ikke i forhold til om de er flotte eller meget værd. Hun var tilknyttet sin familie, men havde ellers ingen tætte relationer fra sin hjemegn og følte sig ikke specielt tilknyttet huset hun var vokset op i. Der var således ikke noget der holdt hende tilbage da hun tog væk fra sit barndomshjem. Kari har altid været forholdsvis impulsiv og direkte og beslutningen blev derfor taget fra det ene øjeblik til det andet. Hun tænkte ikke over det og planlagde det ikke, men rejste morgenen efter hun havde tænkt tanken og havde stort set kun det med hun gik og stod i og skulle bruge for at kunne klare sig et par dage.

På trods af at Kari er direkte og impulsiv og kan fremstå brysk og afvisende er hun faktisk genert og usikker i mødet med nye mennesker og flotte mænd. Hun skjuler sig bag sit hår og rå facade. Hun har derfor haft en tendens til at skubbe folk og særligt bejlere fra sig.

Hun fandt sig heller ikke altid i bare at være en kvinde og derfor tælle mindre i forbindelse med jagt og kamp end mændene. Hun gav højlydt udtryk for at hun var ligeså god som de fleste mænd og var heller ikke bleg for at give udtryk for at hun var bedre end nogen af dem, hvilket hun havde ret i, men som ikke var super populært at give udtryk for.

Kari er ikke imponeret over titler eller traditioner, men er loyal overfor dem hun er sammen med. Hun vil forsvare dem og stå op for deres rettigheder. Kari bryder sig i det hele taget ikke om urimeligheder og kan godt finde på at blande sig hvis hun mener at nogen bliver behandlet urimeligt. Ofte vil hun blande sig uden at tænke over konsekvenserne eller om dem der begår rimelighederne i princippet har “ret” til det…. Hun har en tendens til at handle først og spørge bagefter. Hun er ikke voldelig – på den måde at hun ikke umiddelbart vil angribe andre, men hvis de angriber svage, dem hun er sammen med eller hende selv, vil hun gribe til våben før hun spørger til grunden for angrebet.

Kari

GURPS Lands of Legend The_Wrathchild KatrineBoesen