Oh Herre, jeg takker Dig for Din nåde og barmhjertighed, og jeg beder om tilgivelse for de synder jeg har begået. Giv mig visdommen til at rette mig og forbedre mig og giv mig sindsroen til at acceptere de fejl, der sidder så dybt i min syndige sjæl, at kun Skærsildens ild kan lutre dem.

Vi tager hjem. Vi tænker at baronen ønsker at bevare os i live, og at vi på den anden side ikke skal rende rundt i Colburn og sprede rygter og rigets bedste mænd.

Vi prøver at gøre os nyttige. Andrew havner nede på kroen, og en gammel jæger, Drummond, kommer ind. Andrew spørger til, hvad der er sket. Drummond fortæller, at elverne har trukket sig mere sydpå. Dette er usædvanligt, da skoven menes at være elvernes rige. Hvis de har trukket sig sydpå, kunne det være for at komme tættere på Baron Aldred’s fjende Montombre, der siges at have gode relationer til elverne.

Drummond tilbyder at lære Andrew at skyde to pile af på en gang. Dette vil kræve, at noget der hedder “Centralen” eller “Jagthytten” involveres, og at Drummond forbereder sig i en uge. Det er tilfældigvis også om en uge, at Baronen skal afholde sin store efterårsjagt, hvor der åbenbart er planer om at ombringe baronen.

Efter tre dage kommer 10 ryttere til Wenforth, anført af en adelsmand. Han spørger efter os på en relativt aggressiv måde, så vi prøver at stikke af. Vi opdages og løber hen til en position, der er lettere at forsvare.

Anføreren, en udenlandsk ridder Thodt (!), vil have os til at smide våbnene, og det nægter vi. Det betyder, at vi snart befinder os i en beklagelig kamp. Få sekunder inde i kampen er Andrew, Kari og Col hårdt såret.

Ved et mirakel – og Florians evner – får vi ridder Thodt ned med nakken, og vi får opklaret situationen. De 12 kavallerister var anført af en Sir Reginald, der blev hentet af Sheriff Beorn og hans bror. Soldaterne drager af sted og finder en døende Sir Reginald med adskillige sår i ryggen – og intet spor af Beorn og Alcuin.

Thodt er ikke begejstret for det, han ser som Beorn og broderens forræderi, så han sværger troskab overfor Reginald. Vi drager af sted og stedes for baronen. Han anerkender vores tjenester, og vi kommer i hans sold. Det interessante er, at han intet kender til den kappeklædte, tavse mand, der fik os ud af fangehullet og som prøvede at få os ud af byen.

Oh Herre, jeg takker Dig for Din nåde og barmhjertighed, og jeg beder om tilgivelse for de synder jeg har begået. Giv mig visdommen til at rette mig og forbedre mig og giv mig sindsroen til at acceptere de fejl, der sidder så dybt i min syndige sjæl, at kun Skærsildens ild kan lutre dem.

Ligeledes takker jeg dig, Oh Herre, for den inspiration, der greb Florian, så han undersøgte det sværd, skatteopkræveren havde på sin ryg, da vi fandt staklen i Hobb’s Dell. Sværdets skæfte indeholdt en note:

Vi er gået ud af Hobb\s Dell.

Vi går tilbage til Northam Wood..

På vej tilbage skimter Coll og Florian en rytter og to mand til fods. Rytteren lader til at være Beorn og de to til fods ligner de to lejesvend, som overfaldt skatteopkræveren.

Vi finder en lille note i skæftet:

_Alcuin,

The old wolf’s days are numbered!

Grisaille and Montombre are with us.

I shall be visiting Ulric.

Ensure the castle is guarded by our own men on the day of the hunt.

Your brother, Beorn_

Ulric er en troldkarl. Grisaille og Montombre er Baron Aldred’s værste fjender.

Vi beslutter os for at drage til baronen og fortælle om noten. Det lykkes! Vi kommer dertil og efter at have overrakt beskederne indlogerer vi os og sælger de smykker, vi fandt. Vi betaler monthly expenses: 600$/person

Om natten vækkes Florian (!) af en mystisk stemme og en knivspids under hagen. Vi får en advarsel om at forlade byen. Vi søger tilflugt i byens kloster og fortæller abbeden om, hvad der er sket.

Vi søger sanctuary og bliver i klosteret, indtil der er audiens. Da vi går derop, smides vi i fangehullet..Om natten lukkes vi ud af den samme kutteklædte mand og får at vide at vi skal tage til Wenforth Abbey og afvente kontakt.

Le Cloche bliver bidt af en slange

Det er en Brandorm. Vi er nødt til at vente i Igham, da Le Cloche er i koma et par uger.

Vi møder en Steward for Baronen. Han hedder Sir Beorn, en gammel korsfarer og en af Baronens frænder. Han er her for at opkræve skatter, og en af Baronens skatteopkrævere er i problemer. Han er forsvundet og muligvis berøvet efter et besøg i en lille by, der hedder Northam Wood. Ved et sted ved navn Hobb’s Dell forsvinder sporene.

Vi møder Reeve’n i byen, Nokter, som fortæller om Hobb’s Dell, hvor et gespenst ved navn Gamle Robb vandrer rundt. Modstridende beretninger om, hvordan han ser ud.

Tågerne ligger i hulningen over Hobb’s Dell.

Så fortæller de, at der var to ryttere, der red efter skatteopkræveren. De havde flade hjelme på, hvilket kunne tyde på, at de var lejesvende fra fastlandet.

Vi drager til Hobb’s Dell. Der er en mystisk tåge. Der er også spor efter en kamp, hvor en mand er kastet af en hest, hvorefter han har slæbt sig ned mod Hobb’s Dell.

vi begiver os ind. kæmper mod en udød, der sårer Florian fælt

Florian har en drøm – eller et syn – hvor en lysende skikkelse kommer frem mod ham og siger “Nuslaugh!”

Oh Herre, jeg takker Dig for Din nåde og barmhjertighed, og jeg beder om tilgivelse for de synder jeg har begået. Giv mig visdommen til at rette mig og forbedre mig og giv mig sindsroen til at acceptere de fejl, der sidder så dybt i min syndige sjæl, at kun Skærsildens ild kan lutre dem.

Ligeledes, Oh Herre, takker jeg for Dit lys, som du lod skinne på Florian, så hans mod kunne være Dit instrument i striden mod Den Hvide Dame Fhionn, tyven af de uskyldige børns sjæle. Jeg beder om styrke, så Kari, Andrew, Col og jeg kan modstå Djævelens og hans yngels forsøg på at besnære vore sind, så vi ikke igen står værgeløse til overfor ondskaben.

Jeg takker også for Din største gave: Indsigten i, at viden er et våben. Thi da Fhionn opdagede – som vi gjorde – at hendes alter i hendes hæslige hule var viet til den samme dæmon, Fengris, der herskede over hendes børns banemand, Krigsherren Stavro, da blev hendes bånd til denne verden brudt og Dit lys kunne skinne lidt klarere.

Jeg beder til, at Sir Olvar, med al sit mod, bliver en god herre for de brave folk i Maiden’s Vale, og at hans søn, hvis sjæl vi frelste, vil vokse op til den styrke og retfærdighedssans Du har tiltænkt ham.

Endelig takker jeg, Oh Herre, for at vi fik stoppet Maxim le Cloche. Hvor sørgeligt at en mand med så skarpt et sind, at han med det samme greb muligheden for at tilrane sig magten, da Sir Olvar drog ud for at redde sin søns evige sjæl.

Jeg beder om Visdommen, så jeg kan se, hvilken rolle Mab havde i dette? Hun var stuepigen, der gav Fhionns barn til Stavro, men var vi et middel til hendes soning? Lad dette mit håb være Din sandhed, Oh Herre.

Amen

Oh Herre, jeg takker Dig for Din nåde og barmhjertighed, og jeg beder om tilgivelse for de synder jeg har begået. Giv mig visdommen til at rette mig og forbedre mig og giv mig sindsroen til at acceptere de fejl, der sidder så dybt i min syndige sjæl, at kun Skærsildens ild kan lutre dem.

Ligeledes Oh Herre, takker jeg dig for, at vi nåede frem med ammen Mother Clay til Sir Olvars landsby. Jeg takker dig for, at vi har gennemskuet hvorledes Sir Olvars fætter Sir Maxim le Cloche, har forgivet Lady Angeline, så hun nedkom under den fulde måne, hvor Den Hvide Dame tager nyfødtes sjæl som hævn for hendes eget fald for krigsherren Stavro.

Oh Herre, jeg takker dig for Andrews og Florians våbenkunst, der lod os redde en stakkels landsbyboer og få nys om forræderiet i byen. Jeg takker dig for Karis ro og klare syn på verden, der er en inspiration for os syndere i troen. Og mest af alt takker jeg dig for Col, hvis viden og sans for retfærdighed taler til klosterets ros. Må han overleve dette, så han ser, hvorledes menneskers jalousi og grådighed kan bruge ondskaben i verden som et våben.

For alle dine velsignelser, Oh Herre, beder jeg dog om Styrke, Visdom og Lys. Jeg beder om Styrke for Mester Florian, så han kan bruge Stavro’s gamle sværd, som vi fik af heksen Mab, når vi finder Den Hvide Dame og hendes følge af – frygter jeg – sjælsstjålne mænd, herunder Sir Olvar. Jeg beder om Visdom, så jeg kan indgyde mine fæller mod overfor de rædsler, der venter os. Og jeg beder om Lys, så vi kan bortjage mørket, der hviler over landsbyen, så sandheden kommer for en dag og retfærdighed kan genoprettes.

Til slut, Oh Herre, takker jeg dig for muligheden for at dø i den renest tænkelige strid – for en nyfødts sjæl. Må Florian ikke fejle, men hvis han fejler, må jeg da kunne holde spøgelset fra mine frænder. Som den unge synder, jeg var, kunne jeg have indgydet ham mod ved at få ham til at frygte mig mere, men det er ikke Din vej, Oh Herre. Og – nu – heller ikke min. Lad lyset fylde ham. Lad Visdom vinde over hans frygt. Lad Styrken støtte ham, når han hæver Stavro’s sværd mod Den hvide Dame. Og lad din nåde hvile over os alle – ikke mindst det arme væsen, der så længe har hjemsøgt bjergene.

Oh Herre, jeg takker Dig for Din nåde og bramhjertighed, og jeg beder om tilgivelse for de synder jeg har begået. Giv mig visdommen til at rette mig og forbedre mig og giv mig sindsroen til at acceptere de fejl, der sidder så dybt i min syndige sjæl, at kun Skærsildens ild kan lutre dem.

Ligeledes, Oh Herre, takker jeg dig for, du i din miskundhed sikrede, at Col og jeg kunne redde den unge Florian fra de djævlefrembragte goblins, som Du i Din Fasthed havde sat på Florians vej, så han kan begynde sin vej – sin åbenbart lange vej – mod den anerkendelse og jordiske pragt, som vi alle søger indtil vi ser, at det kun er støv og aske målt mod Din herlighed.

Jeg takker dig ligeledes for, at Du bragte skovmanden Andrew og den nordiske kriger Kari til os, just som endnu flere goblins anfaldt os. Og endelig takker jeg dig for, at du har bragt Karis vildskab til os. Må hendes økser, opildnet af de gamle guder, kun blive brugt i Det Godes – og Din – tjeneste, så alle kan se, at Thuland ikke er hedninge, men blot Dine Børn, der følger en anden sti til frelse.

Jeg beder ligeledes for vor Abbed, at hans gave på 200 floriner, da vi drog ud for at rense Satans Yngel i Oster Moor, ikke falder Venforth Abbey til last. Må Florian få et bedre sværd. Må Dit Lys lede Florians og Andrews pile. Må min dreng Col ikke blive forledt af den tilsyneladende lethed, som Kari nedlægger fjender på. Og må jeg, Oh Herre, få tilgivelse til ikke at kunne se, om Karis vildskab er af det gode eller det onde. Giv mig styrken til at være på denne sidste færd længe nok til at jeg kan se, om lyset, der stråler fra hendes rasende blik er Din Velvilje eller Helvedes Ild.

Amen.