Oh Herre, jeg takker Dig for Din nåde og bramhjertighed, og jeg beder om tilgivelse for de synder jeg har begået. Giv mig visdommen til at rette mig og forbedre mig og giv mig sindsroen til at acceptere de fejl, der sidder så dybt i min syndige sjæl, at kun Skærsildens ild kan lutre dem.

Ligeledes, Oh Herre, takker jeg dig for, du i din miskundhed sikrede, at Col og jeg kunne redde den unge Florian fra de djævlefrembragte goblins, som Du i Din Fasthed havde sat på Florians vej, så han kan begynde sin vej – sin åbenbart lange vej – mod den anerkendelse og jordiske pragt, som vi alle søger indtil vi ser, at det kun er støv og aske målt mod Din herlighed.

Jeg takker dig ligeledes for, at Du bragte skovmanden Andrew og den nordiske kriger Kari til os, just som endnu flere goblins anfaldt os. Og endelig takker jeg dig for, at du har bragt Karis vildskab til os. Må hendes økser, opildnet af de gamle guder, kun blive brugt i Det Godes – og Din – tjeneste, så alle kan se, at Thuland ikke er hedninge, men blot Dine Børn, der følger en anden sti til frelse.

Jeg beder ligeledes for vor Abbed, at hans gave på 200 floriner, da vi drog ud for at rense Satans Yngel i Oster Moor, ikke falder Venforth Abbey til last. Må Florian få et bedre sværd. Må Dit Lys lede Florians og Andrews pile. Må min dreng Col ikke blive forledt af den tilsyneladende lethed, som Kari nedlægger fjender på. Og må jeg, Oh Herre, få tilgivelse til ikke at kunne se, om Karis vildskab er af det gode eller det onde. Giv mig styrken til at være på denne sidste færd længe nok til at jeg kan se, om lyset, der stråler fra hendes rasende blik er Din Velvilje eller Helvedes Ild.

Amen.